Og både gede,- og grisedamerne var nu også ret trætte af at være gravide, føde og amme.

Forår og sommer er tiden, hvor vi alle er vilde med dyrebørn, men efterår og vinter vil vi helst have få dyr.

Men det havde vi ikke tid til at forholde os til.

Dagen for DM i andeflyvning var endelig oprindet.

Heldigvis havde fars venner Grimm og Edvind tilbudt at passe gården; de havde kun hunde, katte og kanariefugle tilbage på deres gårde og kedede sig ofte bravt.

Det hjalp selvfølgelig også, at mor tilbød dem hver en flaske af sin berømte kirsebærsnaps som tak for hjælpen.

”Eneste” opgave Edvind og Grimm havde var at sørge for at alle grisene blev i foldene og at gederne lod være med at drive Fru Farmer til vanvid med deres bræhen.  En opgave selv vi kunne have vanskeligheder med at klare.

Men vi ville afsted alle tre. Det var 5 år siden sidste DM i andeflyvning havde fundet sted og 15 år siden far havde deltaget.

Dette (og lignende) mesterskaber er altid et tilløbsstykke i nisseverden. Både gårdnisser og bynisser mødes her og deler historier og nisseøl. Rigtig mange har fundet deres kone/mand her.

Dengang landet var dækket af gårde, deltog nisser fra 100 forskellige gårde. Nu er der gårdnisser fra højst 20 gårde repræsenteret og 12 af dem er godser, slotte og herregårde med store andebestande af vælge fra.

Og så er der små bitte gårde, som vores.

Far var altså oppe i mod de”tunge nisser”, men lod sig ikke rigtig mærke med det. Godsejernissen Anton fra Kragerupgods prøvede ellers at gøre ham nervøs med kommentarer om, hvor sødt det var at en nisse fra så ubetydeligt et sted deltog. Og han blinkede til mor og bukkede dybt for hende. 

Men mor lod som ingen ting og gav far et kys og et ”god fornøjelse” før han gik over i deltager-området.

Jeg er jo it-nisse og ikke sportsnisse, så jeg tør ikke kaste mig ud i at kommentere hele konkurrencen. Det var ellers både sjovt, spændende og underholdende. Jeg nøjes med at fortælle om fars del..og så Anton Godsnisse, fordi det er de bedste og mest interessante. Og det ville jeg altså også synes, hvis det ikke var min var der var den ene af dem.

Far deltog som nummer 4 lige efter Anton. 1.del var ”Teknisk flyvning”:

Antons and var en meget imponerende cayuga-and, en smuk blåsort og ikke helt almindelig and.

Gods-nissen havde guldbukser og jakke og hue af sort fløjl, samt sorte støvler i muldvarpeskind på.

Man kunne høre publikum gispe af beundring, da han kom flyvende ind.

Men far og Alice kom flyvende ind med en solstråle, der fik både anden og alt det sølvfarvede i fars tøj og endog hans skæg til at glimte, som havde man tømt en dåse stjernestøv udover dem.

Alice var en fin, slank og usædvanlig smuk and sammenlignet med den imponerende cayuga-and og det fik fars opvisning til at se helt magisk ud. Teknisk set var Anton og far lige gode.

Resten af deltagernes ænder var en blanding af almindelige gråænder, moskusænder og mignonænder.

5 gik videre. Far og Anton var selvfølgelig blandt dem.

2. del var såkaldt ”free-style”, hvor nisserne og ænderne skulle optræde til musik.

Det er en meget svær disiplin. Mange nisser er de fleste ænder er ret tonedøve, så det gælder om at finde musik, der passer til det.

Cayuga-ænder kan godt virke lidt tunge i det, men Anton klarede det ved at flyve til march-musik og det var ret sejt.

Far valgte et stykke klassisk musik, for Alice er meget musikalsk og kan se helt svaneagtig ud, når hun flyver. Det var meget smukt.

Og det kom ikke som nogen overraskelse for en eneste nisse, at det blev far og Anton, der skulle dyste mod hinanden i semifinalen.

I 3. og sidste del og altså kampen om medaljerne skal de deltagende opføre et lille teaterstykke, hvor de endnu tydeligere viste, hvor godt samarbejdet ml nisse og and var.

Anton og hans and opførte: ”Flugten fra jægerne”, hvor de i hæsblæsende fart og lyden af skud fløj mellem, over og igennem en række træer, imens Anton skiftevis sad og stod på ryggen af sin and, hang under den eller hoppede af og på igen. Klapsalverne efter den opvisning var nærmest øredøvende. Og selv far klappede og var imponeret.

Far og Alice opførte : ”Til minde om dem, der kom før os.”

Han kom flyvende ind uden sadel, seletøj og iført den traditionelle skov-nissedragt, der har samme farver som blade og træstammer. Ikke noget med noget sølv eller guld eller nogen dikkedarer.

Og så fløj han gennem, over og under træer, skiftevis langsomt og hurtigt og pludselig slap han sit tag om Alice og lod sig falde…et langt stykke, akkompagneret af gisp fra publikum (og min mor, der holdt sig for øjnene) og lod sig gribe af Alice, der fløj ind under ham og stoppede hans fald.

Jublen ville ingen ende tage og jeg så Anton pifte af begejstring.

Dommerne voterede i en hel time.

Og imens modtog både Anton og Far publikums hyldest, mens de stod og småsnakkede sammen og beundrede hinandens ænder.  Ænderne havde travlt med at få vejret og slukke tørsten.

”Vinderen af dette års Danmarksmesterskab i andeflyvning er…

Gårdnissen Tjalfe på hans moskusand Alice.” deklarerede overdommer og ældstenisse i Nisserådet, Julius Cræsa og tilføjede ” for en mageløs opvisning og en påmindelse om det vi kommer fra.”

Anton bukkede smilende for far og de gav hinanden et knus.

Og mor nærmest fløj ned fra sin plads og slog armene om sin mand.

Og selv jeg kneb en lille tåre af stolthed over ham.