Der bliver serveret kaffe, te og 3 forskellige slags lækre kager bagt og bragt af MaskerMedMere, Sorøs fantastiske strikkebutik og-café.
I er velkomne til at tage andre drikkevarer med eller købe ombord til meget rimelige priser.
Dagens program
Vi smider trossen klokken 16 og sejler en tur rundt på Sorø Sø. Der vil være rig mulighed for at beundre Sorø set fra Søsiden, nørkle, drikke kaffe, nyde kagerne og det gode selskab. MaskerMedMere pakker lidt lækkert garn og tilbehør med ombord.
Spind dit eget garn med håndten, hjemme hos dig selv.
Hvor og hvornår foregår det?
Slip for at starte bilen op eller finde rejseplanen frem. Lær at spinde på håndten i egen stue med dine egne venner, naboer, familiemedlemmer eller hvem Du ønsker at invitere med.
Vi finder sammen ud af, hvilken dag og tidspunkt dit spindeeventyr starter på.
Hvad kan jeg forvente
Vi gennemgår forskellige uldtyper og deres anvendelsesmuligheder. Efter at have forberedt en passende mængde uld, giver vi os i kast med at spinde.
Der vil være mulighed for at prøve at arbejde med råuld fra får, alpakaer, angorakaniner og har man garnrester, hundeuld eller andet, man vil forvandle til garn, finder man det frem til kurset.
Materialer
Hver deltager får udleveret en håndten (hvis de ikke har en selv) og får stillet karter og uld til rådighed.
Alle får et kompendie, håndten og råuld til et lille nøgle garn.
Hvor lang tid tager det
Dette mini kursus varer ca. 3 timer og vi går præcis så hurtigt eller langsomt frem, som I har behov for.