2. Onsdag i December - del 2 af en nisses årsberetning
De små bitte griseunger bragte varme i de kolde vintermåneder.
De fik farmerfamilien til at komme lidt mere ud af deres varme stue i de lyse og halvmørke timer. Følelsen af at miste dyreunger sad stadig i kroppen på både min mor og fru farmer og grisehytter og området omkring blev gjort ekstra varmt, blødt og tørt.
Fru Farmer, der var opvokset med en eller anden børneserie, der hed ”Emil Fra Lønneberg” kaldte dem ”grisepjok”, så det gjorde vi også.
Der var nu ikke noget ”pjok” over dem. De pilede frygtløst rundt i grisefolden efter deres familie til trods for frostgrader. Af alle de dyr, jeg nogensinde har mødt, er grise de mest intelligente. Chicha, farmer-familiens hund, måtte indrømme, at der var noget om snakken: grise er lige så kloge som hunde.
Og sjove. Og opfindsomme.
Selv far tog en daglig pause fra sin planlægning af Ande-flyver programmet for at sidde hos grisene og småsnakke.
”Jeg har en lumsk mistanke om, at de kommer til at drive Hr Farmer til vanvid”, sagde han en aften over sin tekop. ”Palle (far gris) er begyndt at tale om, at se sig omkring i området.” Palle var allerede brudt ud et par gange, men var blevet lokket ind igen af mad”. Han havde lige skulle tjekke området ud. Nu lå han om aftenen og planlagde hvor og hvordan de kunne få fat i lidt mere mad og komme lidt ud af grisefolden. Han var ret ligeglad med stødhegnet, men dækkede blot den nederste tråd med jord og trampede ind over. Man kunne af og til høre et skinger Oink _ af hvor f…., men så forsatte han ufortrødent, indtil han havde lavet et hul, der var stort nok til både ham og resten af hans familie. Kamoufleret af nogle buske.
Grisene og pjokkene begyndte at tage på småture rundt på gården. Vinteren er hård og ret kedelig for både vilde og tamme dyr. Grisene fik stemningen lidt i vejret. Til stor glæde for os alle.
Altså lige med undtagelse af Farmerfamilien, isæt Hr Farmer. Det er ham, der er den lille bitte farms elhegns-fixer og ham, der er mest væk fra den. Lige som han føler, der er styr på alle dyrene, vælter en stolpe, en gris finder en vej ud, en Fru Farmer glemmer at tænde for hegnet.. og så er freden forbi og ”det skal blive godt med en lille pause efter en lang arbejdsdag” bliver erstattet af : ”jeg ville ønske, at min kone ville nøjes med skildpadder og høns.., dybe suk og vrede trampen rundt på matriklen”. Meen Hr Farmer elsker sin kone og faktisk også alle dyrene og det varer sjældent længe, før han er glad igen. Han er blevet ret habil til det med hegn siden han flyttede hertil og hvis det er rigtig slemt, giver vi en hånd med. I al hemmelighed selvfølgelig. Vi vil bare så nødig have, at Den lille bitte Farm bliver en græsørken med en hønsegård, en hund og en akvariefisk. Ligesom mange af de andre gårde i området.
Far havde mange snakke med både Palle, Olivia og Gurli. Han udfordrede dem med små gåder og mysterier, så de var beskæftigede og glemte at stikke af. Gederne hader at få våde føder, så de løber sjældent særlig langt i de mørke måneder, og desuden var Miguel flyttet ind igen og forsøgte at holde lidt styr på resten. Skildpadderne var for længst gået i hi, ponyerne opførte sig eksemplarisk og høns og ænder ligeså.
Men ræven er vi ikke herre over.
Først opdagede hun, ( for det var en hun-ræv) at farmerfamilien havde glemt at lukke for de små silkehøns. Chicha alarmerede menneskene og Hr Farmer kom stormende ud i underbukser og gummistøvler og fandt to ud af de 10 i huset, stive af skræk, to lå i hønsegården, tre lå forskellige steder på græsset og de sidste 3 var væk..
Han smed alle høns ind i hønsehuset og lukkede for det.
Nedtrykt over at have mistet nogle af sine yndlingshøns, gik han i seng og forberedte sig på at vågne op til højst et par levende høns.
Men da solen igen stod op, galede hans yndlingshane og de 6 resterende høns rendt rundt, forpjuskede og forskrækkede, men absolut i live.
Hr Farmer var taget af sted på arbejde, men Fru Farmer kunne glædesstrålende overbringe den gode nyhed via telefonen.
Da han skulle lukke for hønsegården den aften, opdagede han, at to af de forsvundne høns var kommet tilbage. De havde åbenbart gemt sig i træerne og var først kommet frem om aftenen.
En mistet høne er en overkommelig pris at betale og :”den var alligevel lidt skravlet at se på”, huskede Hr Farmer. Og han huskede også at lukke for både den lille og den store hønsegård hver aften.
Han var faktisk ret glad for de høns, han havde: han havde fået samlet en blanding af silker i forskellige farver og store høns, der ville berige dem med æg i mange farver, når det igen blev forår.
Men, som en kendt sang går: det blæste en frygtelig vind, den dag ud i vest.. uh ha da da , uh ha da da da da …
En nat i februar stormede det så meget, at hele den ene side af den store hønsegård lå ned, da Hr Farmer kom for at lukke sine høns ud. Det havde længe været planen, at bygge gården om. Den var kommet op at stå i en hast, da farmerfamilien var flyttet ind..og de havde lært at bygge meget bedre siden. Det hønseglade menneske var bortrejst de næste par dage, men krydsede fingre for at hønsene blev på gården indtil da.
Men ak, Fru Ræv, der havde været ret skuffet over sidste jagt, øjnende muligheden og fik samlet sig en ordentlig portion velvoksne høns.. før Chicha kunne alarmere menneskene og de kunne komme i tøjet og afværge det hele igen.
Min far kom sent til middag den dag. Han havde siddet og lyttet til Hr og Fru Farmers samtale over deres måltid.
”Han siger, at hun må gøre hvad hun vil, for han giver op på de høns,” sagde far nedtrykt og stak til sin kartoffel. ”Fru Farmer prøvede ellers alt hvad hun kunne. Hun sagde, at han bare kunne overtage andegården, for de sov alligevel altid på en gren over søen og havde overlevet hele vinteren”.
Og det var rigtigt. Faktisk var det far, der havde fortalt alle ænderne om de rævesikre grene og mindede dem om, at mignonænderne, der boede v siden af søen, ved flere lejligheder havde skrappet så højt op, at ræven havde holdt sig for ørerne og var smuttet igen.
”Kan Du ikke gøre noget, Peter”, bønfaldt han og jeg gik i gang med at få alle mulige billeder og videoer af skøre, nuttede, grimme og latterfremkaldende kyllinger og høns til at poppe op på Hr Farmers computer og telefon. Velvidende at han elsker den slags. Efter nogle dage, hvor mennesket stadig ikke havde ændret humør, kom jeg i tanker om, at fru Farmer havde talt om en hønserace, der så så fjollet ud, at selv hun havde overvejet at få fat i nogle æg og begyndte at få billeder af de høns, Paduanere, til at dukke op på hendes telefon i tide og utide sammen med en rigtigt godt tilbud på en rugemaskine..
Det virkede. Fru Farmer viste begejstret sin mand billederne og mindede ham om, at der kom besøgende på farmen i påsken og at det hele tiden havde været planlagt at de skulle kunne fremvise nyklækkede kyllinger.
Ha!!! Det var mere end manden kunne klare og snart sad han og gennemtrawlede nettet og skrev til sine hønsekontakter for at opstøve forskellige rugeæg.. Der var 24 pladser i den nye rugemaskine og han så ingen grund til ikke at udnytte samtlige.
Den gamle andegård blev derfor lavet om til hønsegård og de få overlevende store høns flyttede derind.
Og æggende blev sat over. Silkehønsene, der bliver skruk bare de hører ordet ”kylling”, lod sig rive med og to af dem skrabede i alt 14 æg sammen og lagde sig til at ruge.
Imellem tiden havde far haft mindre tid til at holde Palle beskæftiget og ornen var ikke sen til at invitere damerne på sightseeing på gården, når pjokkene sov til middag. De startede med at hilse på først silkehønsene, så gederne og da de nåede til kaninerne blev de opdaget og lokket tilbage i grisefolden.
Noget måtte gøres. Da Fru Farmer ville have sin køkkenhave tilbage, blev det besluttet at rykke alle grisene til den gamle hønsegård efter at have opført et grisesikret hegn, der hvor stormen havde ødelagt det gamle.
Nogle venner, der vidst egentlig var der i en helt anden forbindelse, hjalp med at flytte grise og øremærke de små.
Det vil sige: to hegn dannede en gang mellem den gamle og den nye grisefold og planen var at lukke grisene ind i den, lukke for hullet til den gamle, indfange grisepjok, kønsbestemme og øremærke og så lukke alle sammen ind i den nye. Easy Peasy, som menneskene siger.
Troede de.
Grisepjok kan skrige højt og komme ind og ud af hegnshuller, man ikke tror de kan. Grisemødre, der har ammet i mange uger, kan godt få lyst til bare at smutte en lille tur ud i verden.
Efter mange åndedrætsøvelser lykkedes det at indfange og øremærke de små og lukke dem og deres far og moster ind i den nye fold.
Men Olivia gad ikke lige. Hun ville ud og strække sine små ben og se lidt af verden.
Helt ud til vejen løb hun, selvom Hr og Fru Farmer og deres venner prøvede at lokke hende tilbage. Til sidst opgav de og gik i gang med det, de egentlig skulle den dag.
Og da vennerne nogle timer efter satte sig ud i deres bil og kørte hjem, stod Olivia og ventede pænt ved lågen til den nye grisefold og lod sig frivilligt lukke ind til sine unger.
Hr. og Fru Farmer havde fået pulsen ned, deres venner havde nydt en begivenhedsrig dag på Den lille bitte Farm og det hele endte godt.
Og oppe på taget af ”vores” bygning sad vi med nogle af fars venner, te og mors hjemmebagte kanelkager og tørrede tårerne væk. ”Det er det sjoveste, jeg længe har set”, konstaterede den ene . og han har ellers set en del. ”Jeg har ikke grint så meget, siden dengang vi smuglede gedelorte ind i det der ubehagelige barns slikpose”. Min mor begyndte at grine igen..” det var ikke pænt gjort, men han var virkelig modbydelig overfor gederne. Og det tog ham 4 ”lakridser” før han opdagede at der var noget galt og spyttede det hele ud igen. Og gederne grinede så meget, at Fru Farmer var ved at tilkalde dyrlægen”.
De blev enige i, at Farmerfamiliens indtog havde gjort deres liv noget sjovere. Også selvom de af og til gav dem mere arbejde end højst nødvendigt.
For en tid var der fred og ro og ingen nævneværdige problemer, men så begyndte ænderne at drømme om ællinger.